Nyheder

Vil du med til Billing i 2012?

Tag med på Vauxhall og Bedford træf i England i en ægte Bedford turvogn anno 1961.
Efter en succesfuld tur i 2010 arrangerer jeg igen til næste en tur til Europas største Vauxhall og Bedford, som hvert år afholdes i Billing Aquadrome - en feriepark i nærheden af Northamptom i England. Hvert år mødes omkring et par tusinde køretøjer til træffet som bliver arrangeret af VBOA - en paraplyorganisation for Vauxhall og Bedford.

Træffet afholdes anden weekend i juli, hvor vi tager min gamle turvogn til England. På træfområdet er der et stort reservedels-marked, hvor du kan finde mange stumper til fornuftige priser og der er god mulighed for at få lidt reservedele med hjem i bussens store bagagerum.

På hjemturen vil vi om mandagen desuden besøge Duxford Flymuseum, som indeholder en imponerende samling af fly bl.a. Concorden og en Lancaster bombemaskine fra Den 2. Verdenskrig, som der kun findes 2 af i hele verdenen.

Hvis der bliver tid og der er stemning for det, vil vi også besøge jernbanemuseet Colne Valley Railway.

Turen vil foregå med bussen, hvor der er enkelte sovepladser. Ud over dette har bussen et fortelt, hvor der er mulighed for overnatning. Ellers vil I kunne medbringe eget telt, som kan benyttes ved siden af bussen.

Prisen pr. person bliver på
cirka 2500 kroner ved deltagelse af 8 personer.

Henvendelse:
Mogens Toft
mobil: 20 26 29 85
e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Det 10. Internationale VBOA Vauxhall-Bedford Træf

Næste års Internationale VBOA Vauxhall-Bedford Træf i Holland blev præsenteret på årets træf i Danmark, så der er ingen undskyldninger for ikke at være klar over hvad der skal ske.

Fra dansk side er det første hold allerede tilmeldt i form af Lone og Lasse Nyström, men vi håber at flere danske medlemmer vil tage chancen og deltage i dette spændende arrangement.

Træffet afholdes i det østlige Holland nær den tyske grænse, hvor det smukke område omkring Twente danner rammerne for begivenhederne.

Dato: 17. - 20. maj 2012
Sted: Sandton Bath Resort Boekelo

Træffet indeholder et væld af spændende oplevelser og skønne ture rundt omkring i Holland og med smutture ind i Tyskland.

Prisen for hele træffet er: 2.100 kroner pr. person, såfremt der overnattes i dobbeltværelser. Gebyret er for alle overnatninger, alle måltider, entré til forskellige seværdigheder m.m.

Den danske klub organiserer fælles indbetaling, hvor der kræves fuld betaling inden den 1. februar 2012.

Tilmelding til:
Lone og Lasse Nyström 97 53 80 18

 
Vauxhall-Bedford Klub Danmark •  Formand Lasse Nyström •  23 23 58 57 •  formand@vauxhall-bedford-klub.dk