.

Finder man alligevel en, der stadig hænger sammen - skriver artiklens forfatter - så er det til gengæld en relativt billig måde at få et sjovt eksemplar af bilerne fra den gyldne 50´er æra. I bladet er der en indregistreret Velox ´55 til salg for £1750 og en Wyvern fra ´51 for £550.
Det myldrer ikke just med reservedele, men når man finder dem, så er de alligevel ikke uhyggeligt kostbare.
Motoren beskrives som særdeles robust - lidt som en traktor. Den skulle kunne klare en god del over 200.000 km, før der bliver brug for en overhaling.
De fleste motordele svarer til Bedford CA.

Der opgives reservedelspriser, f.eks på:

- og det er der vel ikke noget at sige til.

Som nævnt andetsteds er der nu planer om at Vauxhall Heritage Center vil sørge for at de mest efterspurgte dele bliver produceret igen.

Efter en gennemgang af alle bilens dele, slutter artiklen med følgende salut: "Disse biler bør man kun gå i lag med, hvis man er enthusiast og har helliget sig denne bil".
Dette er dog ment som en venlig advarsel mod at købe et alt for usselt eksemplar, som det er for dyrt og svært at reparere; for, som det senere lyder:"...en færdig restaureret bil er en enorm tilfredsstillelse med dens attaktive linier, skinnende lakering og righoldige tilsætning af chrom".
Så må vi vente og se, om Vauxhall med tiden vinder indpas i det finere selskab. Skulle det ikke ske, kan vi andre vel også være lige lykkelige.

(Billeder fra: Classic Cars; October 2001)

Vauxhall - klassiker på et realistisk budget.

I engelske blade for klassiske biler, støder man ikke så tit på Vauxhall. Der er Jaguar, Triumph, Rover, AC, Bentley og ....... fortsæt selv remsen.
Vauxhall er jo ikke "engelsk varmblod" med læder og valnød. Til gengæld var det den bil, der holdt ude på gaden eller i carport´en - og som blev brugt af familien hver dag.
Det interessante ved Vauxhall er netop ikke 12 cylindre og vild luksus, men at bilen er et barn af sin tid - både som brugsgenstand og som udtryk for tidens stil.
I klubben er vi jo heller ikke kede af, at prislejet både for biler og reservedele holder sig på et niveau, der er overkommeligt for almindelige mennesker.

I oktober nummeret af CLASSIC CARS er der et par sider om Vauxhall Cresta i E-serien.
E-serien har været overset af samlere af klassiske biler, skriver man.
Skulle det endelig være en Vauxhall fra 50´erne, foretrækker de fleste åbenbart den større PA Cresta, som måske er et mere oplagt valg, hvis man sværmer for det populære amerikanske 50´er bildesign.
Derfor er antallet af E´ere efterhånden ret begrænset og det er i dag svært - både at finde dem på vejene og at finde dem til salg.
En anden grund er naturligvis, at rusten har gjort et godt indhug på bestanden. Døden skal have en årsag - og de bærende dele af karosseriet er i mange tilfælde forsvundet i en sådan grad, at det har været en dødssejler at sætte dem i stand.

Vauxhal Owner Club har optalt 580 tilbageværende E´ere på verdensplan - et tal, der dog nok er behæftet med en del usikkerhed, for der dukker jo stadig nye "hengemte" eksemplarer op.